lørdag den 2. marts 2013

Velkommen

Velkommen til mig! Velkommen til min blog!

Jeg vil skrive lidt om mad og kreating, og hvad der ellers falder mig ind. Dele mine tanker og opskrifter.

Jeg elsker at lave mad og bage. Det italienske køkken ligger mit hjerte nært. I det hele taget har jeg en forkærlighed for middelhavskøkkenet. God, simpel mad med finesse og smag. Sundt uden at være frelst. Smag og farver går op i en højere enhed. Mums. Inspirationen hentes fra hele verden: Italien, Spanien, Gækenland, Nordafrika, USA og Sydamerika.

Når man skaber noget med sine hænder, frigør kroppen endorfin, har en klog kvinde sagt. Det tror jeg, er rigtigt. Jeg skaber mad, brød og kager. Jeg strikker, hækler, nørkler med perler, broderer, maler, filter, syr og andet som jeg har glemt i skrivende stund. Det er fedt at kreere selv. Unika produktioner, hvor detaljer er rettet til, så de lige rammer min eller ungernes smag. Eller kærestens. Eller gæsternes smag.

Unger og kæreste? Ja, jeg er udstyrret med den dejligste kæreste og skønneste unger. Jacob og jeg har været sammen i 9 år og har sammen Mathias på 13, Iben på 5½ og Leah på 1 år. Konfirmation og skolestart banker på døren henover forår og sommer.
Der er masser af jern i ilden. Begge voksne i husstanden har job og ungerne har fritidsinteresser. Vi har autisme,  Aspergers Syndrom, ADD/ADHD, allergi, teenagehormoner og et dybfølt ønske om flere timer i døgnet inde på livet hver dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar